Vedtægter for Gunderup borgerforening 

Vedtaget på generalforsamlingen 23.02.17

Foreningens navn: Gunderup Borgerforening

CVR - nr. 36160306

Foreningens formål og idègrundlag er:

A.  At fremme de sociale relationer blandt foreningens medlemmer, ved at sikre rammerne for fælles aktiviteter 

B.  At varetage Gunderups interesser i forhold til Aalborg kommune og andre offentlige instanser, med henblik på at bevare og videreudvikle byens fysiske og kulkturelle rammer. At samarbejde med øvrige landsbyer i området. 

C.  At drive og vedligeholde huset SAMLINGSSTEDET, Gunderupvej 13D, der ejes af Gunderup Borgerforening. 

1.  Alle beboere i Gunderup og omegn, der er fyldt 18år og som tilslutter sig foreningens formål og idègrundlag, kan optages som medlem ved at indbetale  gældende kontingent.

2.  Kontingentet fastsættes hvert år af bestyrelsen og betales forud.

3.  Generalforsamlingen, der er forenijngens øverste myndighed vælger bestyrelsen. Bestyrelsen har alene bemyndigelse på foreningens vegne.

4.  Bestyrelsen tilsigtes at have 7 medlemmer, dog mindst 5. De vælges på generalforsamlingen for en periode på 2 år. Desuden vælges der 2 suppleanter. Suppleanterne fungerer i et år. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær samt menige medlemmer. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og træffer de beslutninger, der er nødvendige for foreningens drift. Bestyrelsen kan nedsætte og støtte en række udvalg og klubber til at varetage foreningens forskellige aktiviteter. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når flere end halvdelen af medlemmerne er til stede.

5.  Foreningen forpligtes ved underskrift af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den en skal være formanden eller næstformanden.

6.  Generalforsamlingen skal afholdes inden udgangen af marts måned. Generalforsamlingen skal varsles senest 14 dage før afholdelse, ved udsendelse af e-mail eller postomdeling til samtlige medlemmer, indeholdende invitation og dagsorden. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter.

Dagsorden  

1.  Valg af dirigent  

2.  Bestyrelsens beretning ved formanden

3.  Fremlæggelse af det reviderede regnskab ved kassereren

4.  Indkomne forslag

5.  Valg til bestyrelsen

6.  Valg af suppleanter

7.  Valg af revisor

8.  Valg af revisorsuppleant

9.  Eventuelt                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                    

7.  Ændring af nærværende vedtægter kræver, at halvdelen af medlemmerne stemmer herfor ved generalforsamlingen. Er halvdelen af foreningens medlemmer ikke til stede, kan bestyrelsen inkalde til en ny generalforsamling, der tidligst kan afholdes 14 dage efter. Der skal i indkaldensen redegøres for forslaget. På den nye generalforsamling kan vedtægtsændringen vedtages ved simpel flertal blandt de fremmødte.

8.  Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling med 14 dages varsel. Hvis mindst halvdelen af medlemmerne ønsker en ekstraordinær generalforsamling, skal de sende en skriftlig begæring til bestyrelsen med angivelse af den ønskede dagsorden. Bestyrelsen skal herefter indkalde til ekstraordinær generalforsamling senest 4 uger efter, at begæringen er modtaget.

9.  Stemmeberettigede er de, der kan dokumentere betalt kontingent. Et husstandskontingent giver 2 stemmer og kontingent for enlige giver 1 stemme

10. Afstemningen foregår skriftligt, hvis blot  et medlem ønsker dette. Afstemningen afgøres ved simpelt flertal. Ved stemmelighed bortfalder forslaget.

11. Efter endt generalforsamling underskrives referatet af dirigenten og formanden.

12. Der vælges en revisor og en revisorsuppleant som fungere i 2 år. Revisor og suppleanten er på valr forskudt, hvert andet år. Revisoren skal modtage regnskabet senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.

13. Såfremt foreningen opløses, skal formuen anvendes til at afvikle foreningens økonomiske forpligtelser i forbindelse med driften af SAMLINGSSTEDET. Eventuelt resterende midler anvendes i henhold til foreningens formål punkt A.

Disse vedtægter er vedtaget på Gunderup Borgerforenings Generalforsamling d. 23. februar 2017 og afløser tidligere vedtægter fra 2009

 

 

 

 

Ultimate Web