Etablering af mindre Servicehus på sportspladsen i Gunderup

Baggrund for ønske om et Servicehus
I Gunderup har vi i rigtig mange år haft en aktiv borgerforening, hvis bestyrelse hvert år har afholdt flere arrangementer på det lokale fællesareal, som vi kaldet sportspladsen.

Til St. Hans aften er vi samlet omkring 100 mennesker fra Gunderup og omegn, hvor vi serverer varm mad og drikke. Sportspladsen er et græsareal, der om sommeren vedligeholdes af Aalborg Kommune.

På pladsen har vi bygget en åben pavillon af træ, samt en mindre legeplads. Denne bliver anvendt hele sommeren af en del børn. Desuden har vi et par håndboldmål, så børnene kan spille fodbold til. I hele sommeren 2014 har vi hver uge haft stor fornøjelse af at spille kroket. Vi afholder sommerfest i august med 60-70 deltagere.

Ved de store arrangementer har vi meget besvær med at få opstillet telte, borde og stole, da disse opmagasineres på en gård i nærheden, samt at få tilstrækkelig elforsyning frem til madlavning. Ligeledes må vi slæbe det vand der skal anvendes. Et af de værste problemer er dog, at der ikke er toilet på pladsen.

Projektets formål
Det er byens ønske, at få bygget et mindre servicehus på festpladsen, så ovennævnte behov kan dækkes på en fornuftig og tidssvarende måde.


Læs mere om projektet her:

Etablering af Servicehus

Ansøgning til Aalborg Kommune

Referat af projektmøde


Med venlig hilsen fra bestyrelsen for
Gunderup Borgerforening

Ultimate Web