Referat fra generalforsamling i Fjellerad vand, 2017.

Der var mødt 6 personer op, udover bestyrelsen til årets generalforsamlingen i Fjellerad vand.

Flemming Jensen blev valgt til ordstyrer. Avisen havde glemt at sætte indkaldelsen til generalforsamlingen i avisen på det rigtige tidspunkt. Derfor blev de fremmødte hørt om der var indvendinger mod at generalforsamlingen blev afholdt. Det var der ikke. Der har været oplag hos købmanden, på værkets hjemmesiden og facebook. 

Svend Åge gennemgår Bestyrelsens årsberetning for 2016 (se powerpoint)
Slide 1. Bestyrelsen er blevet ændret i årets løb da Anna desværre er faldet bort. Piet er indtrådt i bestyrelsen da han var suppleant og Svend Åge har haft kasserer rollen i tæt samarbejde med revisoren.
Slide 2. Der er blevet afholdt de sædvanlige møder i bestyrelsen. Der har været en del mere arbejde med hensyn til at få Håls med. Årets møder med kommunen har desværre ikke haft det store indhold for Fjellerad vand. Det er ved at være slut med arbejdet med at nedgrave målerbrønde, enkelte målere mangler at blive flyttet.
Slide 3. Hjemmesiden bliver vist og der blivet forklaret hvor man kan finde de forskellige ting.
Slide 4. Vandkvaliteten gennemgås og det er stadigvæk godt vand der kommer ud af hanerne.
Slide 5. Vandforbruget er ca. det samme som det var året før. Dog er der lidt tvivl om der kan være en måler fejl.
Slide 6. Vandprisen for 2017 er uændret i forhold til 2016. Så det er stadig billigere at købe vandet end at komme af med det.

Selmer gennemgår teknisk beretning.
Selmer viser billeder og forklarer om de forskellige udfordringer der har været i løbet af 2016.Der har været alt fra rør sprængninger og ny måler og målerbrønde i Fjellerad. Til nedgravning af nye ledninger i Håls.
Selmer har også været på messe for at se på nye målere og en tur til Djursland for at se på et helt nyt og noget større vandværk end Arndrup vandværket.

Beretningerne godkendes.

Svend Åge gennemgår Fjellerad Vand Regnskab 2016 og Budget & tariffer 2017 (se powerpoint)
Slide 1 & 2. Regnskabet fra 2016 gennemgås. En af de store omkostninger har været målerbrøndene. Balancen for 2016 gennemgås. Der er ingen spørgsmål til regnskabet og det godkendes.
Slide 3. Budgettet for 2017 gennemgås. der er budgetteret med nye målere og dele af ledningsnettet skal skiftes.
Slide 4. Takstbladet for 2017 gennemgås og det viser uændrede vandpriser.
Der var ingen indkomne spørgsmål.

Kristian Laustsen bliver valgt til bestyrelsen.

Piet Siig bliver valgt som suppleant.

Revisorerne bliver genvalgt.

Under eventuelt:
Der bliver snakket om hvad der kan gøres for at advisere folk i forbindelse med lukning af vandet. Selvom der har været sat sedler op og der er annonceret på hjemmesider og lignende, er det ikke alle der opdager det før der er lukket. Sms besked og ugeavisen bliver nævnt som muligheder.

Referent: Piet Siig Hansen

Ultimate Web